Dræn:

På multisportsbaner er størrelsen på anlægget meget afhængig af hvorledes det vurderes at drænet skal udføres.

Hos NKI arbejder vi helst med løsningen hvor der anvendes en 8 mm. drænplade.

Multisport drænplade

Denne løsning sikrer 100% jævn dræning af banen, således at der, i frostvejr, aldrig vil opstå lunker på banen i tilfælde af ujævn afvanding som kan opstå mellem drænrør i en konventionel drænløsning.

Denne måtte er brugt på utallige multisportsinstallationer, udført i tæt samarbejde og dialog med både leverandør af bandesystemet og bygherren eller kunden.

drænpladen dræner horisontalt, og har en drænkapacitet på det dobbelte af det beskrevne 180 mm./h. som foreskrevet af DBU i ”Testkriterier for kunstgræsbaner”.

NKI har suverænt den største erfaring og de fleste multisportsbaner i Danmark, som er udført med denne løsning.

Den drænplade som vi benytter os af, er produceret af en leverandør som har produceret DRAINAGE GEO- COMPOSITE (GCO) siden 1986. Det er en kæmpe aktør til byggeindustrien i Italien.

Kontakt os meget gerne for en referenceliste.

Bundopbygning drænplade:

Som regel afgraves ca. 30 cm. muld og herover etableres et lag på ca. 25 cm. stabilgrus eller knus beton.

Finafretning foretages med stenmel og udføres med et fald på min. 6 ‰.

Overfladevandet ledes horisontalt ud til siden, eller alternativt til afløbsrist under belægningen på spillearealet.

Multisportsbanen i Broby

Multisportsbanen i Broby er en af de utallige anlæg med drænmåtte

Konventionelt dræn:

Såfremt det fordres, etablerer vi naturligvis også kunstgræsbaner med konventionelle dræn.

Muld afrømmes og der etableres drænrør i ca. 70 cm. dybde og en afstand på ml. 4 og 6 m.

I drænrenden føres filtergrus op gennem ca. 20 cm. bundsikringssand. Som øverste lag ca. 15 cm. vandgennemtrængeligt stabilgrus samt afretningslag.

Uanset hvilken drænløsning som fordres, er vi hos NKI, særdeles bevidste om at drænegenskaberne i et multisportsanlæg, er en så vigtig del af den samlede installation, så om det er os, eller en lokal entreprenør, som udfører bunden, følger vi altid et projekt fra start til slut, med henblik på at sikre os at jordentreprisen bliver af samme høje standard som kunstgræsbelægningen.

Udviklet af www.online-results.dk